40% reduktion
50% selvfedme
100% spild
I morgen har vi Store Bededag. Jeg synes vi savner en Store Selvfededag, som skal ligge her i foråret eller måske om sommeren, hvor vi kan gå ud i det forhåbentligt gode vejr, brede den ternede dug ud, sætte os med skovturskurven med lidt god mad og drikke, og nyde den overvældende selvfedme til fuglepip i solskinnet.
For at understøtte den gode stemning, kunne man lade luftværnssirenerne køre kl. 12 for at minde os om, at vi den næste 1½ time bør føle os særligt gode på denne dag. Kl. 13:33 præcis kunne man så lige gi et pip fra sirenerne igen, for så er fedetimen altså slut. Der kommer jo nok også en regnbyge, og så vi kan lige så godt pakke sammen og gå hjem. Men det var da fedt så længe det varede.
Anledningen
Hvorfor overhovedet fejre noget lige på denne dag? Jo, fordi vi i 1½ time årligt vil sætte udledningen af CO2 i stå med regeringens CO2-reduktionsplan for landbruget.
Det danske landbrug skal ifølge planen reducere udledningen af CO2 med 40%, svarende til 7,1 mio. tons, hvilket igen svarer til knapt 0,02% af verdens årlige udledning af CO2. Omregnet til timer og minutter bliver det 1:33 timer — og næsten 18 sekunder — én gang om året.
Så i virkeligheden betyder reduktionen jo absolut ingenting i forhold til en mindre opvarmning af atmosfæren. 0,02% til eller fra gør selvfølgelig ingen forskel. Men signalværdien er jo vigtig — også selvom den er for vores egne penge.
Når nu man vil tvinge nogle landmænd til at slå knude på sig selv for at opnå det ambitiøse mål, så synes jeg egentlig at gevinsten skal fejres — og gerne i hele den periode hvor den teoretisk set betyder noget — altså i 1½ time.
Wa kosteren?
Et af venstrefløjens mest barokke, men samtidigt stilsikre termer er dette “at afsætte et beløb”. Oversat til dansk betyder det, at man lige i talende stund ikke rigtigt interesserer sig for hvor pengene skal komme fra — man kan jo altid dreje lidt på skatteskruen, noget en venstrefløjser ikke er så bange for.
Næh, er det virkelig til mig?
Og hvis man planlægger at finansiere ved hjælp af skatteforhøjelser, så er udtrykket “at afsætte et beløb” et praktisk røgslør. Og så giver udtrykket “at afsætte” en aura af gave. Den gode regering giver danskerne en gave, fordi regeringen altid tænker på sine borgere. Man hører aldrig en regering sige, at “vi ønsker at ta DINE penge og bruge dem til at gøre noget der kun gavner 1½ time, om overhovedet.…”. Det ville jo ødelægge den gode stemning.
Kvalme? Gå ud og træk noget frisk luft.
Selvom man nærlæser planen er det svært at finde et samlet beløb til finansiering af planen. Årsagen er jo nok, at pengene ikke er fundet endnu. Man skriver at man “afsætter 3,8 mia. kr. fra EUs fælles landbrugspolitik”. Man nævner 2,7 mia. kr. som allerede er “afsat”. Der nævnes 222 mio. her, 260 mio. dér og minsanten om ikke også 247 mio. nævnes et sted. Men en samlet regning får vi vist ikke nogetsteds. Jeg kan se at dagblade og elektroniske medier heller ikke omtaler en samlet regning — nok fordi den ikke optræder i ministeriets materiale.
Luftkasteller
Det vigtigste ved planen er vist, at mange af de teknikker der er forudsætning for planen slet ikke er opfundet endnu. Og dermed bliver det også helt umuligt at estimere en udgift. For hvad koster en teknologi der ikke er opfundet endnu?
Nu er det jo ikke decideret idiotisk at regne med at fremtiden bringer teknologiske fremskridt. Det er jo allerede sket i tusinder af år. Fremskridt der bedre kan afhjælpe de problemer man siger vi har. Men det er måske en anelse useriøst at melde, at man lige akkurat om 9 år vil kunne nedbringe landbrugets CO2-udslip med 7,1 mio. tons? Med teknikker vi endnu ikke kender?
Nå — det bliver spændende at se hvad forhandlingerne bringer.
